Så gode billeder tager iPhone 7 Plus

edbpriser.dk 12-09-2016 09:20

Sports Illustrated har lånt en iPhone 7 Plus og taget det med til amerikansk fodboldkamp, hvor de har testet mobilens dobbelte kamerasystem.

Læs også: De helt trådløse iPhone 7 hovedtelefoner kommer til oktober

En af de store nyheder ved Apples nye phablet er, at det har fået dette dobbelte linsesystem med to sensorer.

iPhone 7 Plus kamera

Det ene objektiv har en blændeåbning på ƒ/1,8 og er et vidvinkelkamera, mens det andet er et teleobjektiv og har en blændeåbning på ƒ/2.8.

Begge sensorer har en opløsning på 12 MP, og de to kameraer arbejder sammen om at skabe høj billedkvalitet med gode efterbehandlingsmuligheder.

iPhone 7 Plus billede taget af Sports Illustrated
iPhone 7 Plus billede taget af Sports Illustrated.

Resultaterne fra Sports Illustrateds test ser i hvert fald flotte ud, og du kan se dem alle her.

Og de er under alle omstændigheder bedre end Apple chef Tim Cooks berømte billede taget med en iPhone 6s til Super Bowl tidligere på året:

Tim Cook uskarpt Super Bowl billede

Læs også: Apple Watch Series 2 er blevet vandtæt og har fået GPS

iPhone 7 Plus (og iPhone 7) bliver sat til salg den 16. september.