Sådan fejrer Mario 25 år

edbpriser.dk 30-03-42749 13:00

Super Mario fejrede for nylig sin 25 års fødselsdag som selvstændig spil-figur (selv om karakteren dukkede op tidligere end det), og nu har Nintendo præsenteret en herlig nostalgisk samling med hans klassiske eventyr.

Fire spil
"Super Mario All Stars", som samlingen hedder, indeholder "Super Mario Bros.", "Super Mario Bros. 2", "Super Mario Bros. 3" og "Super Mario Bros.: The Lost Levels" - allesammen samlet på en disk til din Wii-konsol.

Herudover indeholder boksen en bog, som fortæller historien bag Mario og alle hans spil, samt en musik-CD. På CD'en findes der melodier fra alle de Mario-spil, der er blevet lanceret i de sidste 25 år helt frem til det seneste "Super Mario Galaxy 2".

Et oplagt juleønske
Det er med andre ord en rigtig flot boks til samlere og fans af den lille blikkenslager. Nintendo har bekræftet, at boksen også bliver udsendt i Europa, og lanceringen er sat til den 3. december - lige i tide til julesalget.


Denne artikel blev først bragt på itavisen.no