Sådan ser det ud indefra når opvaskemaskinen kører

edbpriser.dk 18-03-46550 09:06

Note: Til jer der læser nyheden på iPhone eller iPad, kan I se videoerne under artiklen.

Alle mennesker med et køleskab har før eller siden prøvet at lukke køleskabsdøren stille og roligt for at fastslå en gang for alle, om køleskabslyset virkelig slukker eller ej, når man lukker døren.

Det er lidt den samme situation med opvaskemaskinen. Du putter noget sæbe i, lukker lågen, og to timer efter har man funklende rene tallerkener og bestik.

Men hvad foregår der egentlig inde i den magiske maskine? Vi ved det jo rent faktisk ikke, hvilket egentlig er en smule skræmmende, når man tænker på, at vi spiser af opvaskemaskinens rengjorte tallerkener hver eneste dag.

Et nysgerrigt menneske, der heldigvis også var ejer af et GoPro kamera, satte sig for at finde ud af, hvad der i virkeligheden sker med de flade porcelænsstykker, som vi spiser mad af, inde i en opvaskemaskine. Du kan tjekke det mærkeligt fascinerende resultat herunder.

Nu vi er i gang med at se videoer fra GoPro-ejere, der keder sig, så kig med herunder, hvor en vis Tim Long får den glimrende idé at putte sit GoPro Hero3 ind i vaskemaskinen. Bliver du nemt svimmel, er dette måske en video, du mest har lyst til at springe let og elegant henover.

Hvis du ikke har opdaget det endnu, så er GoPro kameraer nogle særdeles holdbare stykker elektronik.

For lige at understrege den pointe, så tager vi lige denne video med. Denne mand er nemlig højst sandsynlig enig i påstanden om GoPro kameraers holdbarhed. Han fik i hvert fald sit Go Pro HD Hero igen af et par ekstraordinært flinke fiskere hele to en halv måned efter, han havde tabt det i havet.

Du har måske allerede gættet det, og ja, det virkede selvfølgelig stadigvæk. Se den fantastiske video herunder.

Når man kan smide sit videokamera i havet og modtage det fuldt fungerende to en halv måned efter, så siger det ikke så lidt om, hvor langt vi er nået i forhold til at sikre elektronik mod vind og vejr.

Hvis du selv får lyst til at udføre mere eller mindre tossede eksperimenter med et GoPro kamera (om end vi ikke anbefaler at smide det i havet i tre måneder), så kan du finde et udvalg af GoPro kameraer her.