Sådan skaber du gigantfotos med en lille printer

edbpriser.dk 30-08-42160 02:36

Enten skal du have en fotoplotter til en formue, være verdensmester i fotoredigering, eller også skal du bare sikre dig en kopi af programmet Easy Poster Printer.

Tjenesten arbejder efter et meget simpelt princip.

Dit billede bliver delt op i sektioner, som bliver fodret til din printer bid for bid. Resultatet bliver en stak af de her sektioner, som kan samles til det store billede.

Processen, som vi tidligere har skrevet om, er kendt som 'tiled-printing' eller 'rasterbation'. Tiled printing kan oversættes med klinke- eller murstens-print.

Print de enkelte elementer eller mursten og byg dit vægbillede.

På nettet findes flere tjenester, der tilbyder hjælp med at skabe de her kæmpeprint. Se for eksempel The Rasterbator eller Block Posters.

Bestem det meste selv
De to tjenester virker godt, men tillader dig ikke at rode så meget billedet, som du måske kunne tænke dig, og de kræver, at du uploader billedet, hvilket også indskrænker mulighederne, og samtidig gør billedet mindre privat.

Easy Poster Printer interface

Mulighederne for individuelle tilretninger er bedre med Easy Poster Printer, hvor du for eksempel kan justere på størrelsen af det færdige billede, ligesom du kan ændre på, hvilken vej billedet skal vende, typen af papir, udskriftens kvalitet, og hvor meget de enkelte print skal overlappe. Sidstnævnte betyder en del for, hvor godt det færdige print ser ud, altså hvor godt enkeltdelene passer sammen.

Easy Poster Printer er freeware og som sådan gratis, men findes kun til styresystemet Windows.

Denne artikel blev oprindeligt bragt på www.pcworld.dk