Salget af Huaweis ure stiger voldsomt trods handelsblokade

Rasmus Elm Rasmussen - 27-06-2019 10:00

Mens salget af smartphones har svære kår, så er der ikke mindre end 282,2 procents vækst, når det gælder wearables. Huawei Watch GT har solgt mere end to millioner eksemplarer

Den amerikanske handelsblokade har sat en kæp i hjulet på hvad der hedder smartphones og bærbare fra Huawei. Men når det gælder wearables rammer den slet ikke så hårdt. Her er faktisk enorm vækst. For den samlede wearables-kategori oplever Huawei en vækststigning i salget på 282,2 pct. Det betyder at de nu befinder sig i top tre over wearables-producenter.

Det gode salg kan blandt andet have noget at gøre med at Huaweis nyeste smartwatches ikke er afhængige af Android-systemet. Det nye Huawei Watch GT og Watch GT Active kører med deres eget system.

Watch GT som blev lanceret i oktober sidste år er nu solgt i mere end to millioner eksemplarer, hvilket gør uret til det mest populære Huawei smartwatch på verdensplan.

Danmark er Huawei Watch GT solgt i 6.000 eksemplarer, siden det kom ud i butikkerne i marts tidligere på året.


Læs mere...