Sammenklappeligt mobilt tastatur fra Microsoft

edbpriser.dk 03-05-47204 20:13

Skal man skrive bare en lille smule mere på sin mobil eller tablet end en SMS eller chat-besked, bliver man hurtigt træt af touchskærmens virtuelle tastatur.

Samtidig er det rimelig træls at have et keyboard med sig på farten, hvis det ikke er indbygget i tablet-PC'ens cover, da det enten er for stort og upraktisk eller har for små taster til de længere tekster.

Læs også: Logitechs bedste mus nogensinde

Det vil Microsoft nu lave om på med deres Universal Foldable Keyboard, der kommer på markedet til juli, og som - på papiret i hvert fald - har taget højde for de fleste brugs-scenarier.

Microsoft Universal Foldable Keyboard

Trådløst, vandtæt og til alle styresystemer

Microsoft Universal Foldable Keyboard er således udviklet til at arbejde sammen med alle markedets styresystemer, så både Apple-, Android- og Windows-brugere kan få glæde af det nye tastatur.

Forbindelsen oprettes via Bluetooth 4.0, så de fleste kan være med, og Microsoft Universal Foldable Keyboard kan desuden forbinde til to enheder på samme tid, hvis man sidder og skriver på både sin tablet og sin smartphone samtidigt - man skifter blot imellem dem med et enkelt tryk på tastaturet.

Herudover er Microsofts nye tastatur modstandsdygtigt overfor vandspild eller en pludselig byge, så det er også beskyttet mod uheld.

Microsoft Universal Foldable Keyboard er modstandsdygtigt overfor vand
Microsoft Universal Foldable Keyboard er modstandsdygtigt overfor vand.

Microsoft Universal Foldable Keyboard er kun 5 mm tykt og dermed kun omkring 1 cm, når det er foldet sammen, og det er alligevel udstyret med et fuldstørrelse tastatur, så det er behageligt at skrive på over længere tid.

Læs også: 200 GB i et microSD kort

Den amerikanske pris er $100, hvilket burde betyde en dansk pris på omkring de 800 kroner, når det kommer til vores kyster.