Samsung arbejder på hologrammer til mobilen

edbpriser.dk 04-04-47582 10:50

Folkene bag sitet Patently Mobile bruger deres tid på at holde øje med de patentansøgninger, der kommer igennem den amerikanske patent og varemærke myndighed, og her er de faldet over en ganske interessant ansøgning fra Samsung.

Patentansøgningen går nemlig ud på at kunne vise hologrammer, der svæver over skærmen på en mobiltelefon.

Hologrammerne ser ud til at være ikoner fremfor levende billeder, og det lader til at fungere ved hjælp af et specielt cover, der kan skabe de holografiske billeder gennem en gennemsigtig del af coveret.

Læs også: Samsung har fået batteri gennembrud

For at programmet til hologrammerne kan registrere, hvornår brugeren rører ved ikonerne, bruger det muligvis mobilens kamera.

Usikker fremtid for Samsungs hologrammer

Da der udelukkende er tale om en patentansøgning fra Samsungs side, er det meget usikkert om og i givet fald hvornår, Samsung er klar til at udstyre en smartphone med hologram-teknologi.

Næste års Samsung Galaxy S7 er nok det tidligste håb, vi har.

Samsung Youm koncept hologram
Der er nok et stykke tid til realiseringen af Samsungs YOUM koncept.

Samsung har imidlertid længe drømt stort om både hologrammer og flade, bøjelige og gennemsigtige mobiltelefoner, som nedenstående video fra 2011 viser.

Læs også: Samsung PC skærm med trådløs opladning til mobilen

Og firmaet Aerial Burton har også gjort fremskridt med deres 3D projekter, der kan vise billeder i fri luft, som den anden video viser.