Samsung Galaxy A7 [TEST]: Oceaner af features til lavpris

Peter Hyldahl - 10-01-2019 14:22

Det er ikke smarte funktioner, du mangler i testens nyeste og billigste smartphone. Denne Samsung er testens klart bedste køb

Samtidig med at Samsung introducerede den nye, imponerende (og meget kostbare) Note9-model, kom også denne mindre A7, som prismæssigt er betydelig mere venlig. A7 er også i den billige ende her i testen. Den officielle pris er 2750 kroner, men du vil sikkert allerede, når du læser dette, kunne finde et endnu billigere tilbud på nyheden. Det gør Samsung til en ren prisbasker – især da der ikke er noget som helst discount over den.

Skærmen er måske lidt gammeldags konstrueret med en sort ramme hele vejen rundt, og du må undvære topmodellernes solide Corning-glas. Men der er masser af power og features under den 6” store skærm. Det lidt bedagede skærmdesign betyder, at telefonen er lidt større end testens OnePlus, selvom denne har en lidt større skærm. Men det er reelt også det eneste ankepunkt, og det kan vi sagtens leve med, når telefonens pris tages med i ligningen.

Kameraet har desuden automatisk justering af farvemætning, hvidbalance og lysstyrke – samt hele 19 indstillingsmuligheder. Det lyder godt, og heldigvis er det også funktioner, der i praktisk brug virker.


Læs mere...