Samsung Galaxy Note Edge kommer ikke i handlen alligevel

edbpriser.dk 26-09-2014 08:25

Hvad der ellers lød som en interessant nyhed, ser nu ud til mere at have været et reklamestunt.

Under stor ståhej viste Samsung Galaxy Note Edge frem på årets IFA-messe, som havde en buet højre side af skærmen, der nærmest bøjede sig udover siden.

Læs også: Microsoft til iPhone ejere (og alle andre): Få 30 GB gratis online lager

Den buede del af skærmen skulle fungere uafhængigt af resten af displayet, og brugeren skulle kunne placere sine foretrukne apps her eller få notifikationer og for eksempel vejrinformationer herpå.

Alle Samsung Galaxy Note Edges kamerafunktioner var også flyttet ud på den buede kant.

Samsung Galaxy Note Edge bliver ikke masseproduceret

Nu har Samsungs topchef, DJ Lee, desværre proklameret, at Samsung Galaxy Note Edge slet ikke kommer i handlen, fortæller PC World.

Selvom der ikke var nogle forlydender om dette på IFA, kalder DJ Lee nu den buede mobil for et Limited Edition koncept.

Det betyder, at der kun kommer ganske få Samsung Galaxy Note Edge mobiltelefoner til salg, og det bliver endda kun i Sydkorea i første omgang.

Samsung lavede samme nummer med Galaxy Round

Som nogle måske kan huske, lavede Samsung nogenlunde det samme nummer med deres Galaxy Round mobil, der var den første mobil på markedet med buet skærm.

Samsung Galaxy Round

Imidlertid lader det til, at Samsung bare er glade for at være de første på markedet med nye produkter, som kan trække overskrifter fra alverdens tech-journalister (inklusive os), for derefter at begrænse "markedet" til Sydkorea.

Læs også: Nyt billed-element gør internettet på mobilen hurtigere

Så i denne omgang må vi nøjes med Samsung Galaxy Note 4, som snart kommer på markedet, eller du kan købe en iPhone 6 Plus og selv bøje den i baglommen.