Samsung Galaxy S20-serien er officiel: 5G, lynhurtige skærme og 100 x zoom

Rasmus Elm Rasmussen - 11-02-2020 20:27

Samsung har netop løftet sløret for sin nye serier af topmobiler. Der er hurtige 120 hz skærme, 5G over hele linjen og i Galaxy S20 Ultra får du et vildt kamera på 108 MP, med 100 x zoom

Rygterne har svirret længe og mange af dem har været sande. Der var således ikke de helt store overraskelser tilbage, da Samsung her til aften løftede sløret for deres nye serie af topmobiler ved events i San Francisco og London.

Men det gør nu heller ikke så meget. Vi havde faktisk håber på at det meste ville være sandt, for det er ret imponerende features den nye Galaxy S20 serie kommer med. Vi er tilstede i London, hvor vi har fået et kig på de nye smartphones.

Især kameraet er af en kaliber, vi ikke har set tidligere. I topmodellen Galaxy S20 Ultra får du hele fire styks på bagsiden, med et hovedkamera på 108 MP. Det lyder helt vanvittigt, men Samsung har faktisk sørget for at give brugeren ret håndgribeligt udbytte af de mange pixels.

Med så finkornet et billede er det muligt at zoome og beskære i en grad der ikke tidligere har været muligt.


Læs mere...