Samsung GALAXY S5 kommer tidligt og i metal

edbpriser.dk 02-07-45747 03:10

Salget af Samsungs GALAXY S4 mobiltelefon er stagnerende, mens Apples iPhone 5s sælger som varmt brød, og de to forhold har fået Samsungs ledelse til at kigge nærmere på planerne med GALAXY S5, fortæller en intern kilde ifølge Pocket-lint.

Samsungs nuværende topmodel, GALAXY S4, er blevet solgt i mere end 20 millioner eksemplarer på verdensplan, men det var faktisk færre, end Samsung havde håbet på.

Læs også: Ny Android konge på vej?

Derfor overvejer det sydkoreanske selskab nu at rykke annonceringen af den næste flagskibsmodel, GALAXY S5, frem fra deres sædvanlige marts/april lancering til en præsentation i januar og start på salget af mobiltelefonen allerede i februar.

Mulig annoncering af Samsung GALAXY S5 på CES

I januar ligger det kæmpemæssige Consumer Electronics Show (CES), hvor alverdens teknologi-firmaer viser deres nye og kommende produkter frem.

Og selvom der er rigtig mange nyheder på CES hvert år, er det slet ikke umuligt, at Samsung kunne finde på at annoncere GALAXY S5 her - eventuelt ved et event lige før CES starter.

Endelig i metal kabinet

Samsungs to seneste topmodeller GALAXY S3 og S4 har begge været store successer for selskabet, men de er samtidig begge blevet kritiseret for deres plastik kabinetter, der ikke har givet den følelse af luksus, som indmaden i mobiltelefonerne ellers lagde op til.

Læs også: HTC One Max får ekstra batteri cover og fingeraftrykslæser

Derfor er det også godt at høre, at alle de seneste rygter peger på, at Samsung vil pakke sin GALAXY S5 ind i metal ligesom den meget roste HTC One, så det ydre kommer til at leve op til det indre.

De rygtede Samsung GALAXY S5 specifikationer og et muligt design
De rygtede Samsung GALAXY S5 specifikationer og et muligt design.

Specs i Samsung GALAXY S5 følger iPhone 5s

Og det indre kommer på vanlig Samsung manér til at få et væsentligt skub opad med lige dele innovation og følgen i hælene på Apple.

Ifølge samme interne kilde, der har lækket oplysningerne til det koreanske site Joseilbo, vil Samsung GALAXY S5 køre 64-bit og blive udstyret med en fingeraftrykslæser ligesom iPhone 5s.

Derudover vil Samsung GALAXY S5 få en otte-kernet processor, og kameraet vil blive opgraderet til 16 MP og få forbedret billedstabilisering.

Læs også: Vælg den bedste kameramobil: Her er fem ting du skal være opmærksom på

Skærmstørrelse, opløsning og PPI på skærmen samt størrelsen på den indbyggede hukommelse er der ikke nyt om, men man glæder sig lige pludselig lidt mere til januar.