Samsung HT BD7255R

edbpriser.dk 10-07-41739 12:46

Det har taget sin tid, men nu begynder der endelig at blive et lille udvalg blandt komplette hjemmebiografanlæg med Blu-ray. Formatet er indarbejdet, der er ingen vej tilbage. Om ikke længe kan man sige farvel til dvd. Kort og godt fordi Blu-ray er et HD-format, som er overlegent bedre på både billede og lyd.

Til dig, som hverken har Blu-ray-afspiller eller et hjemmebiografanlæg, er den decideret enkleste vej til de højopløste oplevelser at anskaffe sig et alt i et-anlæg, hvor alt er inkluderet: Blu-ray-afspiller, forstærker og højttalere.

Fordele med et alt i et-anlæg
Fordelene med et alt i et-anlæg er mange. Alle nødvendige kabler er inkluderet. Anlægget er enkelt at koble op med farvekodede kabler og få overflødige tilslutningsmuligheder. Det er stilrent, alle komponenter har matchende udseende. Komponenterne er desuden garanteret kompatible, noget som ikke altid er tilfældet med anlæg sat sammen af løse komponenter af forskellige mærker.