Samsung kan have foldbare smartphones klar i 2017

edbpriser.dk 07-06-2016 14:27

De har været rygtet rigtig længe, Samsungs smartphones med foldbart OLED display, som du kan se i videoen nederst på siden her, der er fra 2013, men nu lader det omsider til, at Samsung er tæt på at være klar til at sætte nogle modeller i produktion.

Det er det amerikanske nyheds- og analyseselskab Bloomberg, som fra deres kilder i branchen har hørt om Samsungs planer.

Læs også: Første billede af iPhone 7

Det er på ingen måde nye planer fra Samsungs side, som vi da også har skrevet om før her og her, men nu er de åbenbart ved at være langt nok med teknologien til at gøre noget ved sagen også.

Samsung Flexible OLED smartphone koncept
Samsung Flexible OLED smartphone koncept.

To foldbare smartphones på vej

Ifølge Bloombergs kilder arbejder Samsung på to modeller af en sammenklappelig mobiltelefon.

Den ene vil være en model, der kan foldes sammen som i videoen herunder, og den anden er en 5 tommer mobil, der kan foldes ud til en 8 tommer tablet.

Læs også: Galaxy Note 6 bliver måske stærkere end din laptop

Samsungs foldbare smartphones kan måske nå at blive præsenteret allerede på Mobile World Congress i februar, og ellers må vi jo vente lidt længere, hvis Samsung lykkes med deres planer denne gang.