Samsung præsenterer 960 PRO og EVO SSD

edbpriser.dk 24-05-48693 08:03

Samsung lancerer snart 960 PRO og EVO, der er kraftfulde SSD'er med høj kapacitet og ydeevne samt en ny brugergrænseflade kaldet Magician.

Både 960 PRO og EVO er designet til brug i bærbare PC'er, og de kan med deres højere båndbredde og hurtigere håndtering af store mængder data klare alt fra spil og store filoverførsler til gengivelse af film i 4K, dataanalyser og meget mere.

Læs også: 10 gange hurtigere: Du kan (snart) prøve Intels vilde SSD-teknologi - i skyen

960 PRO og 960 EVO SSD giver hurtige, sekventielle skrive- og aflæsningshastigheder på 3.500 MB/s respektive 2.100 Mb/s. Den omtrentlige læse- og skriveydeevne når op på 440.000 og 360.000 IOPS.

Både 960 og 960 PRO EVO bruger grænsefladen PCI-Express Gen.3 x4, og er kompatible med NVMe (Non-Volatile Memory express) specifikationer for effektiv anvendelse af den hurtige PCl-Express bus.

Samsung 960 PRO

Udover at være verdens hurtigste M.2 NVMe-SSD, så vil 960 PRO kunne fås med en kapacitet på 2 TB, hvilket er den største lagringskapacitet, der nu er tilgængelig for forbrugerne. 960 PRO vil også findes i versioner på 512 GB og 1 TB.

Den store tæthed af 960 PRO er blevet mulig med Samsungs V-NAND-teknologi og det omstrukturerede design.

960 PRO lover desuden fem års garanti på op til 1,2 petabyte skrevne data (PBW) for 2 TB kapacitet.

Samsung 960 PRO og EVO SSD

Samsung 960 EVO

Samsung 960 EVO vil være tilgængelig med kapacitet på 250 GB, 500 GB og 1 TB, og giver brugerne næste generations computerydeevne.

Den nye Samsung Intelligent TurboWrite-teknologi får debut i 960 EVO, hvilket øger læse- og skrivehastigheder på op til 3.200 MB/s og 1.900 MB/s. 960 EVO har en omtrentlig læsehastighed, som opnår 380.000 IOPS, samt en omtrentlig skriveydeevne, der opnår 360.000 IOPS.

Med Samsung 960 EVO medfølger desuden tre års garanti på op til 400 terabyte skrevet til 1 TB-versionen.

Læs også: Seagate fremviser 60 TB SSD

Samsung introducerer også den helt nye software, Magician, som er en ny brugergrænseflade, der lader brugeren kontrollere indstillingerne for 960 SSD-drev.

Pris og tilgængelighed

960-serien vil være tilgængelig fra begyndelsen af november, men priserne er endnu ikke oplyst.