Samsung præsenterer superflot Windows 10 tablet

edbpriser.dk 07-01-2016 13:54

Som vi skrev om tidligere på ugen, vil Samsung igen tilbyde en Windows tablet i form af Galaxy TabPro S, som de nu har afsløret officielt.

Samsung Galaxy TabPro S er en meget stilig og eksklusivt designet tablet, der med det medfølgende tastatur cover med touchpad gør den til en yderst brugbar 2-i-1 computer.

Læs også: Panasonic lancerer verdens første robuste Toughbook-hybrid

Samsung Galaxy TabPro S
Samsung Galaxy TabPro S kommer i en sort og en hvid variant.

Det er dog en større tablet, end vi er vant til, da Galaxy TabPro S har en 12 tommer Super AMOLED skærm (2160 x 1440 px), men med en tykkelse på blot 6,3 mm og en vægt på 693 vil den ikke være noget problem at have med i tasken eller under armen.

Imponerende batteri specifikationer

Samsung fortæller, at Galaxy TabPro S vil kunne klare 10,5 timer per opladning takket være den strømbesparende 6. generations Intel Core M processor.

Herudover vil opladningen blot tage 2,5 timer fra 0 til et fuldt opladet batteri, og det er jo også pænt hurtigt.

Forskellige konfigurationer af Galaxy TabPro S

Samsung Galaxy TabPro S kommer med enten Windows 10 Home eller Pro installeret, og derudover skal man vælge mellem 128 eller 256 GB SSD versioner, samt om man vil have 4G indbygget eller nøjes med Wi-Fi.

Samsung Galaxy TabPro S specifikationer

Hvis man vil have endnu flere muligheder ud af Galaxy TabPro S, kan der tilkøbes en multi-port adapter med HDMI og ekstra USB udgange, og der kommer også en Bluetooth stylus pen.

Læs også: Windows 10 Mobile opdatering udskudt

Prisen fortæller Samsung ikke noget om endnu, men vi skal nok ikke forvente en foræringspris på et eksklusivt produkt som dette.

Se Engadgets første indtryk af Samsung Galaxy TabPro S i videoen herunder.


Kilde: WindowsCentral