Samsung producerer 256 GB chips til smartphones

edbpriser.dk 23-01-48124 11:40

Udover de evige udfordringer med batteritider på moderne smartphones er pladsproblemer ofte til lige så stor irritation, når mobilen oplyser, at du igen er løbet tør for plads.

Læs også: LG G5: Innovativ smartphone med moduler

Det problem kan dog snart være afhjulpet med Samsungs nye chip, der byder på intet mindre end 256 GB lagerplads, og det i en størrelse der er mindre end et microSD kort.

Samsungs chip er baseret på Universal Flash Storage (UFS), så den er også temmelig hurtig og ifølge Samsung dobbelt så hurtig som en standard SSD.

Det betyder, at den vil være velegnet til både 4K streaming og multitasking, og da den samtidig er USB 3.0 kompatibel vil man kunne overføre en hel film i HD på få sekunder.

Læs også: Super Windows 10 Mobile phablet fra HP

Samsung har allerede sat deres 256 GB chip i masseproduktion, så det varer nok ikke så længe, før vi ser den i en smartphone, og blandt andet Apples kommende iPhone 7 rygtes at være en af de første.


Kilde: TechRadar