Samsung sparker døren ind for en ny kategori af smartphones – her er Galaxy Z Flip

Rasmus Elm Rasmussen - 11-02-2020 21:22

Med Samsung Galaxy Z Flip bliver den foldbare smartphone for alvor interessant for den almindelige bruger. Prisen er nemlig ikke helt hen i vejret og specifikationerne er bedre end konkurrenternes

De foldbare smartphones begyndte at røre på sig sidste år. Her kom de første modeller på markedet. Men udover startvanskeligheder (Samsung måtte forsinke sin på grund af en skrøbelig skærm, mens Huawei fik en kæp i hjulet af Trump), så var priserne på dem alt for høje til at de var interessante for den almindelige smartphone-bruger.

Men det bliver der lavet om på nu. Her til aften har Samsung løftet sløret for Galaxy Z Flip, der måske ikke ligefrem kan kaldes en billig smartphone, men er nede i et prisleje vi er vant til fra “almindelige” topmobiler.

Og det er faktisk ikke engang fordi den går alvorligt på kompromis nogen steder. Samsung har været rundhåndede med teknologien.

I designet minder om Motorolas genopstandne Razr. En moderne klaptelefon, som du åbner ved at flippe opad.


Læs mere...