Samsung Store kan være på vej

edbpriser.dk 09-10-45933 21:53

Samsung er ikke for fine til at gøre ligesom Apple, når det sydkoreanske firma mener, at deres amerikanske rival gør noget godt.

Således har Samsung netop hyret den tidligere Apple Store designer, Tim Gudgel, som efter alt at dømme skal stå i spidsen for lignende butikker bare med Samsung produkter på hylderne, skriver Pocket-Lint.

Læs også: Samsung følger i Apples fodspor igen igen

Samsung har da også rigeligt med varer at vise frem i egne butikker, da de efterhånden har vokset sig store på både TV, mobiltelefoner, tablets, computere, hardware, kameraer, printere, hårde hvidevarer og meget andet.

Derfor giver det god mening for Samsung at præsentere deres mange produkter så godt som muligt i flagskibsforretninger a la Apple Store, der også vil forøge brand-værdien af deres firma, så de kan komme til at fremstå lige så eksklusive som Apple.

Nyansættelsen er nummer 2 i Samsungs strategi

Ansættelsen af Tim Gudgel er da heller ikke den første tidligere Apple medarbejder, som Samsung har hyret.

Tidligere på året fik Samsung fat på Michael Forrest, som har været chef for Apple Retail, og han har siden hjulpet sydkoreanerne med at få deres GALAXY produkter præsenteret bedre i de eksisterende varehuse, der solgte deres produkter.

Læs også: Samsungs beskidte tricks afsløret: Sådan gjorde sydkoreanerne

Men nu vil Samsung altså have deres egne butikker, og det har Gudgel og Forrest i hvert fald erfaringen til at hjælpe dem med.

I første omgang vil Samsung fokusere på butikker i USA, men andre dele af verden kan følge efter senere i 2014.