SanDisk lancerer SSD i frimærkestørrelse

edbpriser.dk 15-07-42612 23:40

SanDisk lancerede i denne uge iSSD, en SSD (Solid State Drive) til integering på bundkortet på PC'er - i første omgang tablet-PC'er og mini-PC'er.

SanDisks nye SSD måler blot 16 mm x 20 mm x 1,85 mm og vejer omkring 1 gram, afhængig af model. Den vil blive leveret i udgaver med kapacitet på mellem 4 og 64 GB.

Ifølge SanDisk er iSSD den første SSD-enhed på markedet, som både understøtter SATA-grænsefladen, og som består af en lille BGA-pakke (Ball Grid Array), der kan loddes fast på bundkortet. Den skal desuden være hurtig nok til at blive brugt sammen med operativsystemer til mobile PC platforme.

iSSD-enheden leverer en sekventiel læsehastighed på 160 megabyte i sekundet, samt en sekventiel skrivehastighed på 100 megabyte i sekundet.

- Den nye kategori med integrerede SSD'er bør gøre det muligt for OEM'er at producere bærbare PC'er med en uovertruffet kombination af tynde, letvægts formfaktorer og høj ydelse, siger Doron Myersdorf, chef for SSD-markedsføring hos SanDisk i en pressemeddelelse.

Enheden gøres nu tilgængelig i form af test-eksemplarer til kunder. SanDisk har ikke oplyst, hvad den nye SSD kommer til at koste.

Denne artikel blev først bragt på digi.no