Se hvordan Adobe vil lade dig redigere billeder med stemmen

edbpriser.dk 16-07-49005 09:40

Adobe har udsendt en kort video, der viser en mand redigere et billede og uploade det til Facebook - se den nederst her på siden.

Videoen er første kig på en ny digital assistent, som Adobe er ved at udvikle til deres Creative Suite af programmer, og den bliver designet til at forstå de "kreative arbejdsgange og kreative ambitioner" fra dens brugere, som det så flot lyder fra Adobe.

Læs også: Razer har lavet den vildeste gamer laptop med tre 4K skærme

Det er dog nogle meget simple funktioner, der bliver vist frem i videoen, og det kan være svært at forestille sig en stemmekontrolleret digital assistent a la Siri klare mere komplekse opgaver som farvebalance, filtre og deslige.

Adobe kalder dog selv videoen for første skridt i udviklingen af den digitale assistent, så måske kan de overraske og tilbyde mere komplekse muligheder i fremtiden.


Kilde: TechRadar