Se VM i fodbold overalt i verden med en Slingbox

edbpriser.dk 12-06-2014 20:14

Hvis du skal på ferie i løbet af den næste måned, hvor der er VM i fodbold, og helst ikke vil gå glip af nogen kampe, kan du med held investere i en Slingbox PRO-HD.

Læs også: Sådan streamer du VM i fodbold på PC, tablet eller mobil

Slingbox PRO-HD er en lille medieboks, du stiller op i dit hjem og forbinder med dit antennesignal.

Slingbox PRO-HD gør derefter hele din TV-pakke tilgængelig på nettet, som du så kan se på din computer, uanset hvor i verden du er.

TV-signalet fra Slingbox PRO-HD kan også tilgås ved hjælp af en app'en, SlingPlayer, til iPad og iPhone, Android samt Windows Phone 8.

Slingbox PRO-HD
Slingbox PRO-HD foran og bagpå.

En engangs-investering

Slingbox PRO-HD vil stå dig i omkring 1.500 til 2.000 kroner, alt efter hvilken forhandler du vælger blandt de mange på HIFIpriser.

Til gengæld er en Slingbox en engangs-investering, der giver dig mulighed for at se alle dine i forvejen købte TV-kanaler alle steder i verden, hvor der er internet-forbindelse - både til VM i fodbold i år og kommende slutrunder.

Læs anmeldelser af Slingbox PRO-HD her

En Slingbox PRO-HD løser altså alle dine og din families TV-ønsker nu og i fremtiden, når I er væk fra fladskærmen derhjemme.