Seagate har den hurtigste SSD - Samsung den største

edbpriser.dk 11-03-2016 14:54

Rekorder er til for at blive slået, og nu har både Seagate og Samsung slået et par af de vigtigste rekorder, når det kommer til SSD'er.

Seagate kommer med verdens hurtigste SSD

Seagate SSD produkter

Seagate er gået efter den altid vigtige hastighed med deres nye SSD, som vil kunne levere 10 GB/s, hvilket er 4 GB/s hurtigere end de hurtigste SSD'er på markedet i dag, ifølge producenten.

Læs også: Se de vilde prisdyk: SSD'er fortsætter med at falde i pris

Seagate har ikke oplyst hverken pris eller lanceringsdato, men deres lynhurtige SSD vil helt sikkert være attraktiv for udbydere af lagerplads i skyen, webservere, og dem som har brug for en hurtigt regnende maskine.

Samsung kommer med en 16 TB SSD

Samsung SSD

Det er ikke mere end et par måneder siden, at vi skrev om producenten Fixstars 13 TB SSD, der kunne prale af, at være verdens største SSD.

Men den ære blev kort, for nu har Samsung lanceret deres 16 TB drev, der indtager tronen blandt SSD'erne og sågar overgår alle almindelige harddiske her på EDBpriser, når det kommer til kapacitet.

For at komme på denne enorme mængde lagerkapacitet har Samsung kombineret 512 af deres 256 Gb V-NAND hukommelseschips. Disse 256 Gb klodser er så lagt oven på hinanden i 16 lag, hvilket giver en 512 GB klods. 32 af dem er herefter blevet samlet for at komme op på de 16 TB lagerplads - eller 15,36 TB for at være præcis.

Læs også: SSD falder i pris og vil afløse HDD i bærbare i 2018

Hverken Seagate eller Samsung har oplyst, hvor meget det kommer til at koste at erhverve sig en rekordholder, men det bliver helt sikkert ikke billigt.

Find de bedste priser på nogle mere overkommelige SSD diske her


Kilde: SlashGear