Selfie-drone du kan have i lommen

edbpriser.dk 25-03-48852 02:03

Dronerne er ved at overtage verden, og de bliver flittigt brugt til både krigsførelse og pizza-leverance (se video nederst).

Nu er dronerne imidlertid også klar til at erstatte din selfie-stick, da et nyt Kickstarter-projekt er klar til at få finansieret AirSelfie dronen.

Det italienske udviklingshold lover, at det hermed er slut med at klemme alle vennerne sammen for at få dem med på billedet, og at dine ferie-selfies bliver meget bedre takket være AirSelfie.

AirSelfie billede

Læs også: Lily kamera dronen følger efter dig og filmer

Du styrer dronen med din smartphone - Android eller iPhone /iphone.aspx - og styrer den på plads til din ønskede position, hvor AirSelfie så svæver automatisk, mens den tager det perfekte billede - se det hele i videoen nederst på siden.

AirSelfie kontrolpaneler

AirSelfie kan godt nok kun flyve i tre minutter af gangen, men det er vel lige nok til at få taget en selfie eller et par flotte billeder af dig og fruen foran Møns Klint.

Herefter putter du bare AirSelfie tilbage i coveret, hvori der er indbygget et batteri, der lader dronen op igen på 30 minutter.

AirSelfie cover

AirSelfie kameraets opløsning er på 5 MP, og du kan både tage stillbilleder og optage HD videoklip, som lagres på dronens 4 GB lagerplads.

Læs også: De fedeste produkter fra CES

For en tidlig investering på €179 (halv pris) får du både AirSelfie dronen og mobilcoveret med indbygget batteri til enten Samsung Galaxy S7 edge eller iPhone 6 og iPhone 7 modellerne, og den skulle være klar til levering i april 2017.

Se AirSelfie kampagnen på Kickstarter her