Sharp fremviser 8K TV

edbpriser.dk 15-03-46741 16:00

Det nationale TV i Japan, NHK, er i fuld gang med forberedelserne til at kunne sende udsendelser i 8K Super Hi-Vision, og de regner med at være klar i 2018.

8K kommer i en opløsning på 7680 x 4320, hvilket er 4 gange højere end 4K og hele 16 gange bedre end Full HD.

Læs også: Priser på store TV-skærme fortsætter ned

Denne imponerende opløsning er Sharps 85 tommer store 8K TV klar til at modtage allerede nu, fortæller KitGuru, så det kan blive brugt, når japansk TV begynder at sende test-udsendelser i den superhøje opløsning i 2016.

Første 8K udsendelser fra OL i Rio

De første tests skal finde sted under de olympiske lege i Rio de Janeiro, så der er dømt sportsoplevelseri knivskarp kvalitet - hvis du altså befinder dig i Japan til den tid.

Japanerne lader dermed til at være længere fremme med 8K teknologien end resten af verden, men der mangler fortsat en optisk disk, der har plads til 8K indhold.

Det arbejder Sony og Panasonic dog på, og de regner med at have en disk klar inden udgangen af 2015, som kan indeholde mindst 300 GB.

Læs også: DisplayPort 1.3 med 8K-support vil udfordre HDMI

Herhjemme må vi nøjes med at vente på indhold til vores 4K fjernsyn...