Sig farvel til blækpatronerne

edbpriser.dk 12-08-47576 05:23

Man kan snildt få en god og billig All-in-One printer her på EDBpriser til lige omkring 500 kroner, men som enhver inkjet printer-ejer ved, så kommer regningen senere, nemlig når man skal købe nye blækpatroner.

Læs også: Nu kan blækprinteren også printe i 3D

Det er Epson kommet med et alternativ til i form af deres nye EcoTank printere, som godt nok koster mere fra starten, men som ifølge Epson vil reducere den genneimageclouditlige brugers udskrivningsomkostninger med op til 65 procent.

Blæk til to års forbrug med Epson EcoTank L355 og L555

Princippet i de nye Epson EcoTank printere er sådan set ganske simpelt: I stedet for de sædvanlige blækpatroner har Epson EcoTank L355 og L555 blækbeholdere med stor kapacitet, der er nemme at komme til på siden af printerne.

Epson EcoTank L355 og L555
Blækbeholderne i Epson EcoTank L355 og L555 genopfyldes nemt.

EcoTank printerne leveres med 4 x 70 ml flasker med blå, rød, gul og sort blæk, og når blækbeholderne er ved at være tomme, fylder man dem bare op igen.

Ifølge Epson er den medfølgende mængde blæk nok til to års forbrug eller 4.000 sider sort-hvid og 6.500 sider i farver.

WiFi og mobil udskrivning

Både Epson EcoTank L355 og L555 har indbygget WiFi med automatisk opsætning, så det er nemt at tilslutte alle computere i husstanden til printeren.

Epson EcoTank L355 og L555

Det er også muligt at udskrive fra både Android og Apple iOS smartphones og tablets ved hjælp af Epsons gratis iPrint app.

Pris og tilgængelighed

Epson EcoTank L355 og L555 er de første printere på det danske marked med denne nye blæk-teknologi, og de er begge tilgængelige nu.

Læs også: Ægte kontorprinter - anmeldelse af Canon MAXIFY MB5050

Epson EcoTank L555 er henvendt til hjemmekontorer og mindre virksomheder, og den koster lige nu omkring 3.700 kroner inklusiv blæk til to års forbrug.

Epson EcoTank L355 er beregnet til hjemmebrug, og den fås for cirka 2.800 kroner inklusiv blæk til to års forbrug.

Flasker med frisk blæk til Epson EcoTank printerne koster lige nu 80 kroner for 70 ml.