Smart opladerstand til iPad Pro

edbpriser.dk 29-03-48288 02:06

Logitech har i dag annonceret Logi BASE opladerstand med Smart Connector til iPad Pro, der gør det muligt at oplade din 12,9" eller 9,7" iPad Pro, mens du bruger den.

Logi BASE er den første af sin slags og giver dig den perfekte visningsvinkel, så du kan nyde apps og underholdning i alle rum. Du kan skrive på skærmen eller få adgang til Siri, samtidig med at din iPad Pro oplades via Smart Connector.

Læs også: Test: Ny iPad Pro på 9,7-tommer er den bedste tablet - men måske skal du købe en anden

"Sidste efterår introducerede vi Logi CREATE – det første tredjepartstastatur kompatibelt med Apples Smart Connector” siger Michele Hermann, vice president for mobilitet hos Logitech.

"Med introduktionen af den nye iPad Pro på 9,7 tommer er vi glade for fortsat at levere innovative løsninger – udover tastaturet – der udnytter Smart Connector og hjælper dig med at få mest muligt ud af din iPad Pro i ethvert rum i hjemmet eller på kontoret”.

Logitech Logi BASE i køkkenet

Logi BASE er den første enhed til at oplade din iPad Pro via Smart Connector, og opladningen har aldrig været mere brugervenlig. Magneterne i opladerholderen leder din iPad Pro på plads, så den forbindes med Smart Connector. Der er derfor ikke behov for at søge efter opladningsmuligheder, du putter bare din iPad Pro i holderen.

Stil din Logi BASE på køkkenbordet for den perfekte visningsvinkel, når du følger en opskrift eller bruger en madlavningsapp, eller spørg Siri om hjælp til at omregne cups til gram eller tilføje produkter til indkøbslisten.

Læs også: Apple forventer at din iPhone er færdig efter tre år

For at gøre din morgenrutine til en leg kan du placere din iPad Pro og Logi BASE på dit natbord og spørge Siri om vejret eller dagens gøremål.

Logitech Logi BASE i soveværelset

Og på kontoret kan du stille din iPad Pro og Logi BASE ved siden af din bærbare eller stationære for at få den perfekte second screen, der muliggør nye niveauer af kreativitet og produktivitet.

Logi BASE passer perfekt til din iPad Pro

Fra højkvalitetsaluminium til finishen og den kurvede form er hver eneste detalje designet til at komplementere iPad Pro og gør det til en fornøjelse at bruge og se på.

Pris og tilgængelighed

Logi BASE er kompatibel med iPad Pro 12,9" og 9,7" og forhandles eksklusivt i Apple butikkerne og fra Logitechs hjemmeside indtil august til en vejledende pris på 849 kroner.