Smart tastatur klarer både computer, tablet og smartphone - og endda på samme tid

edbpriser.dk 29-01-46643 06:26

Logitech har opnået stor succes med deres tastaturer til både computere og tablets, og nu indlemmer de smartphonen i familien.

Læs også: Lækkert iPad-tastatur fra Logitech - anmeldelse af Logitech Easy-Switch (Bluetooth) keyboard

Det gør de med Logitech Bluetooth Multi-Device Keyboard K480, der - som navnet antyder - kan bruges til flere enheder og det endda på samme tid.

Tilslut tre enheder på én gang til Logitech K480

Logitech Bluetooth Multi-Device Keyboard K480 er designet til at klare alle dine skrivebehov, uanset om det skal foregå på computeren, tabletten eller din smartphone - og du kan have dem alle tre forbundet på samme tid.

Ved hjælp af det lille drejehjul øverst til venstre på tastaturet kan du nemt skifte mellem de tre forbundne enheder, så du let og elegant kan svare på en SMS på mobilen, lave en Facebook-opdatering på tabletten, mens du fortsætter skrivearbejdet på computeren.

Logitech Bluetooth Multi-Device Keyboard K480 i sort/gul udgave
Logitech Bluetooth Multi-Device Keyboard K480 i sort/gul udgave.

Og Logitech K480 kan arbejde sammen med både Windows, Mac og Chrome computere samt Android og iOS på mobil og tablet.

Integreret holder til mobil og tablet

Logitech Bluetooth Multi-Device Keyboard K480 har også en integreret holder til din mobil og tablet, som kan stå side om side øverst i tastaturet, så overblikket er totalt.

Logitech Bluetooth Multi-Device Keyboard K480 har holder til tablet og mobil
Logitech Bluetooth Multi-Device Keyboard K480 har holder til tablet og mobil.

Læs også: Kan man drive en bærbar med energien fra taste-arbejdet?

Tastaturet er i full-size med masser af genvejsknapper, så skrivekomforten er i top ligegyldigt hvilken enhed, du skriver på.

Logitech Bluetooth Multi-Device Keyboard K480 kommer i en sort/gul og en hvid/grå variant i den nærmeste fremtid til lige omkring 400 kroner.

Logitech Bluetooth Multi-Device Keyboard K480 på skrivebord