Smartphone til 25 kroner

edbpriser.dk 30-03-48099 21:00

Den indiske producent Ringing Bells sender deres Freedom 251 smartphone på markedet til en pris på blot 251 indiske rupee.

Det svarer til en dansk pris på cirka 24,50 kroner, og det er for en smartphone med en 4 tommer skærm (960 x 540 px), 1,3 GHz processor, 1 GB RAM, 8 GB lagerplads med mulighed for udvidelse med et microSD kort, 3,2 MP kamera, 3G, Wi-Fi, Bluetooth og GPS.

Styresystemet hedder Android Lollipop 5.1.

Læs også: Genbrug din smartphone

De specifikationer svarer nogenlunde til en Microsoft Lumia 435 bortset fra styresystemet eller en Huawei Ascend Y330, og de er da også nogle af de billigste smartphones på EDBpriser, da de kan erhverves for under 700 kroner.

Det er selvfølgelig langt fra de 25 kroner for Freedom 251, men den usandsynligt lave pris skyldes, at den indiske regering støtter produktionen, så smartphones bliver tilgængelig for den brede befolkning i landet.


Kilde: Android Central