Smugkig på Samsungs nye touch remote

edbpriser.dk 27-03-42029 08:13

Samsungs nye super tynde TV (se billeder her) og den tilhørende fjernbetjening er endnu ikke færdige produkter, og derfor passer de på ikke at vise for meget. Der er eksempelvis foto og video forbud der hvor fjernbetjeningen vises frem, med mindre man er "clearet" af en Samsung repræsentant.

Vi blev heldigvis "clearet", og iler derfor med dette smugkig på Samsungs nye touch remote.

Det er muligvis den fedeste fjernbetjening nogensinde, der medfølger som standard til et TV. Med touch skærm, WiFi, applets (små programmer), streaming video direkte til skærmen, design dit eget skærm-layout osv. er det en ægte lækkerbidsken.

Men både TV og fjernbetjening er endnu prototyper. De forventes på markedet i 2. kvartal 2010.

PS. Videoen er uredigeret.

Se mange flere nyheder fra årets CES messe i Las Vegas på Recordere.dk.