Sonos Move [TEST]: Luksuslyd i stereo

Peter Hyldahl - 22-01-52546 12:16

Sonos bærbare højttaler er en dyr, men vellydende, luksus til terrassen

Den kan bruges med strøm og Wi-Fi sammen med øvrige Sonos komponenter, men også tages med udenfor. Der er et integreret håndtag bagpå. Så kan du nyde op til 10 timers musik på batteriet.

Lyden fra Move er varm og overraskende dyb i bassen – et lækkert lydbillede, der er ganske stort og med god energi i hele spektret. Vil du sætte trumf på kan du parre to til stereolyd. Stil dem ved hver sin ende af dit loungemøbel-arrangement på terrassen, og nyd musikken i ægte stereo.

Det giver et kæmpe løft i lyden – den bliver langt mere levende og ikke så to-dimensional. Det er samlet set en noget kostbar løsning, men er du inkarneret lydentusiast, er Move et godt bud. Og så kan du jo bruge de to højttalere i hvert sit rum inden for – eller som et stereosæt i stuen.


Læs mere...