Sony XPERIA Z2 mobil overlever 6 uger i havet

edbpriser.dk 12-08-2014 10:24

Sony nøjes godt nok med at hævde, at deres vandtætte smartphone XPERIA Z2 og lignende byggede mobiler kan klare sig i 30 minutter på halvanden meter ferskvand, men en svensk mands mobil har klaret meget mere end det.

Ifølge Nyheter24.se tabte svenskeren Alexander Maxén sin Sony XPERIA Z2 i havet, da han var ude med en ven og sejle på vandscooter.

Læs også: Lækkede billeder viser Galaxy Alpha med metalsider

Vandet var 10 meter dybt, så det var ikke muligt for dem at prøve at bjærge mobilen, men da de kom hjem, prøvede de at ringe til den og blev noget overraskede over at få kontakt.

Find en billig Sony Xperia Z1 compact lige her

Fundet efter 6 uger i havet

Alexander opgav at få sin mobil igen, men 6 uger senere ringede hans ven på døren og stod med den tabte Sony XPERIA Z2 i hånden.

Han havde dykket med udstyr på stedet og utroligt nok fundet den igen.

Batteriet var naturligvis fladt, men da de satte den til opladning, kom der den sædvanlige opladningsindikator frem på skærmen, og mobiltelefonen viste sig at fungere upåklageligt trods den lange tur på havets bund.

Læs også: Løb aldrig tør for strøm til din smartphone

Kun en smadret bagside vidner om de hårde strabadser, som mobilen er blevet udsat for.

Alexander Maxéns skadede Sony XPERIA Z2
Alexander Maxéns skadede Sony XPERIA Z2.

Og faktisk talte Alexander Maxén i sin XPERIA Z2, da han fortalte historien til Nyheter24.

Alexander Maxéns billede på hans bjærgede Sony XPERIA Z2
Alexander Maxéns foto på hans bjærgede Sony XPERIA Z2.

Så selvom det nok stadig ikke kan anbefales at efterprøve eksperimentet med sin egen Sony XPERIA Z2, lader det i hvert fald til, at japanerne har fået skabt en virkelig vandtæt smartphone, der kan klare lidt ud over det forventede.