Specifikationerne på Intels Skylake processorer er blevet lækket

edbpriser.dk 26-01-47541 05:03

Efter en del forsinkelser lader det nu til, at Intels længe ventede Skylake processorer vil være klar til produktion i dette efterår, rapporterer BGR.

Det er en chip generation, som der ventes meget af, da Skylake vil være både kraftigere end forgængeren Broadwell og samtidig mere strømbesparende, hvilket jo er sød musik for enhver mobil PC ejer.

Læs også: Lenovo kommer også med en Compute Stick

Hvor meget bedre Skylake vil være i forhold til Broadwell, har man kun kunnet gisne om indtil nu, men nu viser nogle lækkede sider fra en Intel PowerPoint præsentation mere præcist, hvad vi kan vente os af firmaets næste generation processorer.

Skylake er både hurtig og strømbesparende

Det er sitet FanlessTech, der har offentliggjort nedenstående tre billeder, og her kan vi se, at Skylake byder på op til 41% hurtigere grafikafvikling og stærkere processorkraft (CPU) men alligevel kan forbedre batteritiden på en bærbar PC med op til 30%.

Læs også: Windows 10 PC på størrelse med en strømforsyning

Det er gode nyheder for alle med en bærbar computer, og det vil i praksis betyde, at for eksempel Apple - som plejer at være nogle af de første til at opgradere deres computere - vil kunne sende en MacBook Air på markedet med op imod 15 timers batteritid.

Intel Skylake specs

Intel Skylake specs

Intel Skylake specs