Stærke Philips skærme på IFA 2014

edbpriser.dk 29-03-46640 01:16

IFA messen i Berlin starter i denne uge, og Philips og MMD (som står bag Philips' monitors) har et bredt udvalg af nye skærme at vise frem på deres stand.

Philips har fokus på seriøse brugere, som bruger meget tid foran skærmen, uanset om det er til arbejde eller gaming, og de har skærme til ethvert behov.

Philips SoftBlue - en sundere skærm for øjnene

Philips 241P6 SoftBlue skærm

Til dem, der sidder hele arbejdsdagen foran skærmen, er Philips SoftBlue-skærm en kærkommen nyhed.

SoftBlue-skærmen nedsætter nemlig den negative påvirkning af synet fra det såkaldte blå lys, der har vist sig at kunne medføre risiko for synsskader ved længere tids påvirkning.

Læs også: Kæmpe skærm til kæmpe oplevelser

En helt ny teknologi, der ændrer de blå bølgelængders maksimale niveau i LED-skærmen uden at forringe farvenøjagtighed eller lysstyrke, giver brugeren af SoftBlue-skærmen en øget følelse af velvære, lover Philips.

Philips Gaming Monitor - lynhurtig opdateringsfrekvens

Philips Gaming Monitor 272G5DYEB NVIDIA G-SYNC skærm

Philips' Gaming Monitor er en 27 tommer skærm med en opdateringsfrekvens på 144 Hz.

De fleste normale PC skærme har en opdateringsfrekvens på 60 eller 75 Hz, så det er næsten 2½ gange hurtige, at Philips' nye gamer skærm klarer opgaven.

Det gøres blandt andet ved hjælp af indbygget NVIDIA G-SYNC teknologi, der kontrollerer grafikopdateringen og leverer bløde billedbevægelser.

Altsammen er det med til at give spilleren en stor gaming-oplevelse på den hurtige skærm.

Philips QHD skærm med Adobe RGB - til grafikerne

Philips QHD skærm med Adobe RGB, 272P4A

Philips viser også en skærm frem på IFA, der har fokus på det visuelt tekniske.

Philips 272P4A hedder skærmen til de professionelle grafikere, og den udmærker sig på flere områder.

Opløsningen er på 2560 1440, så detaljegraden og skarpheden er helt i top.

Læs også: Højtopløst skærm der ikke tømmer bankkontoen - anmeldelse af Acer K272HUL

Hertil kommer Adobe RGB, som gør, at skærmen kan vise langt flere farver end en normal monitor, og samtidig sikrer Adobe RGB farvekonsistens, så for eksempel billeder fra et digitalkamera har præcis de samme farver, når det vises på Philips 272P4A.

Skærmen er som skabt til fotografer, grafiske designere, filmklippere og andre professionelle, der vil nyde godt af den præcise skærm.

Philips Moda 2 skærm - glansfuldt design

Philips 275C5QHAW Moda 2 skærm

Ny teknologi og høj ydeevne møder flot design i Philips' 275C5-skærm.

Moda 2 kalder Philips designet på deres hvide PC skærm, som både klarer Miracast streaming og har indbygget Bluetooth til at opnå nem og kabelfri forbindelse.

Sammen med to indbyggede og ganske kraftfulde 7 W højttalere får man altså en flot skærm, der yder godt til hverdagsbrug.

Philips Smart All-in-one touchskærme, 21:9 panorama og store 4K skærme

Udover de allerede nævnte skærme kan besøgende på Philips' IFA stand også få lov at prøve kræfter med en serie nye Smart All-in-one touchskærme, der kommer med Android installeret.

Philips Smart All-in-one touchskærm med Android

Philips viser også en ny 21:9 Panoramic Ultra Wide monitor frem, der ligger op til en seriøs gang multitasking med sit brede format i 3440 x 1440 opløsning.

Philips BDM3470UP 21:9 Panoramic Ultra Wide monitor

Og sidst men ikke mindst fremviser Philips en 32 og en 40 tommer udgave af deres 4K UHD-skærm, som de lancerede i en 28 tommer version tidligere på året.

Philips BDM4065UC 4K UHD-skærm

Priser og tilgængelighed på de mange nye Philips skærme er endnu ikke oplyst.