Star Wars knivblok formet som en X-Wing

edbpriser.dk 06-04-46437 07:30

Der er allerede lavet ufattelige mængder af Star Wars merchandise, siden stjernekrigen brød ud tilbage i 1977 - heriblandt nogle rimelig tossede nogle af slagsen, og med denne seneste tilføjelse er der nu også noget til køkken-jedierne.

En knivblok formet som en X-Wing kan nu forudbestilles på sitet The Fowndry formedelst £69,99 eller cirka 655 kroner, og det er jo rørende billigt for så smukt et objekt.

Læs også: Dette cover gør din iPhone til en schweizisk lommekniv

X-Wing knivblokken er udført i plastik med chrome-effekt, og du får fem knive i rustfrit stål med, som du kan se herunder.

Star Wars X-Wing knivblok

The Fowndry-folkene havde naturligvis gerne set, at der havde været et fungerende lyssværd med til at skære brød, men mens vi venter på den tilføjelse, må vi nøjes med helt almindelige køkkenknive.

Hvis du er hurtig til at bestille, kan du forvente at have The Force med dig i køkkenet fra midt i august.


Via Pocket-Lint.com