Stor iPhone 6 bliver et kryds mellem iPhone 5c og iPod nano

edbpriser.dk 22-07-46169 11:10

Den japanske blog, Macotakara, har en imponerende resultatliste, når det kommer til at forudsige Apples iPhone planer, og nu har de været i kontakt med en kilde, der kan fortælle nyt om den større iPhone model, som efter sigende kommer senere på året.

Læs også: iPhone 6 skærm går helt til kanten

Ifølge Macotakara har Apple designet to store iPhone 6 modeller på henholdsvis 4,7 og 5,7 tommer, der lige nu bliver testet, indtil Apple beslutter sig for, hvilken en af dem der skal sendes på markedet, skriver AppleInsider.

Farverig stor iPhone 6

At Apple omsider vil følge konkurrenterne på smartphone markedet og udsende en stor iPhone phablet har været rygtedes længe, men at den vil blive en farverig sag a la iPhone 5c er nyt.

Følg de seneste nyheder og rygter om iPhone 6 her - og bliv skrevet op til vores dedikerede iPhone 6 nyhedsbrev

Macotakaras kilde beretter, at den store iPhone 6 godt nok får et cover, der kan vælges i flere forskellige farver, men at coveret ikke bliver fremstillet af plastik-materialet polykarbonat ligesom iPhone 5c.

I stedet vil Apple producere coveret til den store iPhone 6 i aluminium, som de kan indfarve på samme måde, som de gjorde med deres 7. generations iPod nano.

Bygget op som iPhone 5c - så tynd som iPhone 5s

Knapper og stik bliver placeret som på iPhone 5c, og den store iPhone 6 vil også få afrundede hjørner ligesom sin farverige lillebror.

iPhone 5c grøn

Til gengæld bliver iPhone phabletten lige så tynd som iPhone 5s, der kun måler 7,6 millimeter mod iPhone 5c's 8,97 millimeter.

Læs også: LG G3 smartphone får højopløst 2K skærm

Skærmene på både iPhone 5s og 5c er på 4 tommer, så det kan blive lidt af et spring, Apple tager med den store iPhone 6, alt efter hvilken model de til slut vælger at sætte i produktion.