Supercool fjernbetjening til nyt Samsung TV

edbpriser.dk 19-12-41664 01:23

En af de cooleste gadgets på IFA-messen kommer fra Samsung.

Det drejer sig om et lille ekstra-tv, som du får med i købet, når du køber deras nye 55-tommers fladskærm. Det er en kombination af multifjernbetjening, mini-tv och wlan.

Fjernbetjeningen er nemlig ikke bare en fjernbetjening. Den har touch-skærm og kan vise den elektroniske program guide, og når du har fundet det program, som du gerne vil se, tager du det bare med fingeren og fører det op i toppen af den lille skærm, hvorefter programmet vises på fladskærmen på væggen. Blu-ray afspilleren betjenes på samme måde.

Med den indbyggede trådløse forbindelse til hjemmets netværk kan du hente film, billeder og musik fra husets computere og få vist på fjernsynet.

Samsung har endda været så smarte at indbygge to tunere i deres fladskærm. Det betyder, at du kan få vist billedet fra den store skærm på den lille, som dermed fungerer som et lille ekstra tv. Så kan du tage den lille skærm med dig, hvis du ikke vil gå glip af noget, eller du kan slukke for den store skærm og tage den lille med i seng, og så se programmet færdigt der.

De to tunere giver også mulighed for at få vist forskellige programmer på de to skærme, hvis man ikke kan blive enige om fodboldkamp eller Vild med dans derhjemme.

Se hele M3s prøvekørsel ved at følge linket herunder og vær opmærksom på, at det foregår på svensk - det gør dog ikke Samsungs 2-i-1 opfindelse mindre cool.