Supermobil på vej fra HTC

edbpriser.dk 31-08-47825 10:30

HTC kæmper med at holde næsen oven vande i disse dage, men det afholder dem ikke fra at prøve at komme tilbage i sort med en smartphone, der får overordentligt gode specifikationer.

Ifølge et nyt læk fra nowhereelse.fr barsler HTC med en ny mobil, der bliver spækket med kraftfuld hardware.

HTC One X9 hedder næste års topmodel, og den får højst sandsynligt et 5 tommer display med en opløsning på 2560 x 1440 pixels og hele 4 GB RAM.

Læs også: Den billige ASUS ZenFone 2 har 4 GB RAM og ja, det betyder noget, som du kan se i videoen her

Processoren bliver enten en Helio X20 eller Snapdragon 820, der begge er et par kraftfulde herrer, og der kommer et stort 3500 mAh batteri i X9.

Den indbyggede lagerplads kommer til at lyde på enten 64 eller 128 GB med mulighed for at udvide yderligere med et hukommelseskort.

Det bagudvendte kamera bliver også ganske imponerende, da det får en 23 MP sensor, og HTC One X9 vil blive født med Android 6.0 Marshmallow.

Læs også: Samsung arbejder på sammenklappelig mobil

Præsentationen af HTC One X9 forventes at ske til Mobile World Congress i februar 2016, og så må vi håbe for HTC's skyld, at de får en supersælgende smartphone ud af deres nye supermobil.