Supertyndt og sammenrulleligt OLED display

edbpriser.dk 23-01-48023 16:33

Sammenrullelige OLED skærme er blevet fremvist før på CES messerne i Las Vegas, men det 18 tommer store OLED display, som LG havde med i år, er nu meget imponerende.

I The Verge's video, som du kan se herunder, er der både en fungerende prototype, der er rullet sammen som et stykke papir, og så har Kwame Opam fra The Verge også fået fingre i et display, der ikke er sat til, så vi kan se, hvor fleksibelt det i virkeligheden er.

Og LG's OLED display er nærmest som at sammenligne med et stort stykke papir, da det er under 1 mm tykt og ligner og opfører sig som et stykke cellofan.

Læs også: LG: Derfor er vores OLED-teknologi den bedste

LG's 18 tommer OLED kan rulles sammen som et stykke papir
LG's 18 tommer OLED kan rulles sammen som et stykke papir.

De sammenrullelige OLED skærme åbner op for muligheden for at have endog meget store displays med sig under armen og selvfølgelig have en fladskærm derhjemme, der nærmest hænger som tapet på væggen.

Hvis kvaliteten fra de nuværende OLED TV følger med, kommer sådan et papirtyndt OLED display helt sikkert på manges ønskesedler, når og hvis LG engang bliver klar til at sætte dem i produktion.

I første omgang kommer vi nok mere sandsynligt til at se de fleksible skærme brugt i mindre enheder som smartphones og tablets, der vil kunne få helt nye former og eventuelt kunne klappes sammen.

Læs også: De fedeste produkter fra CES - se videoer

LG OLED displays til biler
LG viste også disse OLED displays til brug i biler frem på CES 2016.