Tegn nemt i 3D med det nye Paint

edbpriser.dk 10-06-48745 06:30

De fleste af os har nok været forbi det forholdsvis simple tegneprogram Paint i løbet af vores tid med Windows og fundet ud af, at det ikke har været et program, som vi gad at bruge særlig meget tid på.

Kun nogle enkelte har taget Microsofts tegneprogram til sig og brugt det til at lave utrolige tegninger, som blandt andet den nederste video her på siden.

Læs også: Microsoft laver grin med Apple i ny reklame

Men nu ser det ud til at der snart bliver god grund til at besøge det aldrende program igen, da to lækkede videoer viser, at Paint til Windows 10 er blevet opgraderet, så man nu kan male og skabe objekter i 3D.

Det nye Paint vil indeholde mange af de kendte pensler og værktøjer fra tidligere versioner, men der er kommet flere 3D værktøjer til, som gør det nemt at lave tegninger og scener i tre dimensioner.

Microsoft Windows Paint

Microsoft afholder et event den 26. oktober, hvor det ventes, at de vil præsentere en ny alt-i-en computer, og det kunne meget vel også være ved denne lejlighed, at det nye Paint program skal præsenteres.

Læs også: Microsoft laver Surface Pro alt-i-en computer

Se selv, hvor nemt det vil være at tegne i 3D i videoerne herunder.


Kilde: SlashGear