Test: Mere plads på telefonen, iPad'en eller computeren? Her er tre bud fra SanDisk

Morten Sahl Madsen - Computerworld.dk 04-01-2016 09:16

Det er en hverdagsgene, når telefonen, tablet-computeren eller computeren igen forsøger at fortælle dig, at du skal tømme ud i dine data for at få mere plads.

Vi tager flere og flere billeder i højere og højere kvalitet, mens 4K for alvor er på vej på video-siden. Her fylder videoerne fire gange så meget som Full HD-video.

Mange flytter løbende telefonens filer over på en computer, men også her fyldes der hurtigt op - ikke mindst hvis man har en computer med SSD-harddisk, hvor 128 GB for mange er standardvalget.

Der er dog andre veje at gå, og dem står blandt andre SanDisk for. Selskabet producerer storage-enheder, og vi har kigget nærmere på tre løsninger.

Det er et 200 GB microSD-kort til smartphonen, SanDisk Extreme 500 (240 GB) ekstern harddisk og SanDisk Wireless Stick (128 GB).

Trådløs USB-stick

SanDisk Wireless Stick kan meget vel blive det næste store hit på bilferien.

Det er en lille USB-stik på 16, 32, 64 eller 128 GB, som trådløst kan forbinde til smartphones og tablet-computere via en app.

Det kan være en løsning for eksempelvis iPhone- og iPad-ejere, da man hverken kan anvende MicroSD-kort eller enheder med klassiske USB-stik i disse enheder.

Læs også: Test: Lumia 950 og 950XL er de to bedste Windows-telefoner - men hvad betyder det egentlig?

Et tryk på siden af sticken aktiverer enhedens WiFi, så den forbinder med den indbyggede app. Vi prøvede et par gange i træk, og hver gang forbandt de to enheder med det samme.

 


Læs mere...