Test: Prisvindende headset

edbpriser.dk 17-12-48734 19:53

Vi har tidligere testet flere headsets fra JBL, som det yderst velspillende Everest 100 og det kablede Reflect Mini samt det mere avancerede Reflect Response.

Fælles for dem alle har været, at de har budt på rigtig god lyd og god pasform i øret, så de ikke falder ud, når man giver den gas til træningen.

JBL Reflect Mini BT lever absolut op til de andre modeller, hvad angår lyd og pasform, og så er det det letteste af JBL's fitness headsets.

JBL Reflect Mini BT

Det betyder, at når du træner, vil du efter kort tid ikke tænke over, at du har headsettet i ørerne, så du kan koncentrere dig om træningen, og efter min mening kan man dårligt finde en bedre grund til at anbefale et fitness headset.

Læs også: Perfekt til hverdagsbrug - anmeldelse af Skullcandy Grind Wireless

Det skyldes naturligvis også, at JBL Reflect Mini BT er et Bluetooth headset, der blot har en kort ledning mellem ørepropperne, som du kan lægge om nakken, hvilket giver en dejlig frihed, når du løber, cykler eller andet.

Og når du først har prøvet at være fri for en ledning til mobilen eller afspilleren, har du ikke lyst til at gå tilbage.

JBL Reflect Mini BT farver

Betjeningen foregår ved hjælp af tre knapper på det lille kontrolpanel på ledningen, hvori også mikrofonen er indbygget, og styringen af musikafspilning og mobilopkald er ganske let og ligetil.

Prisvinder som årets mobilheadset

Tidligere i år blev JBL Reflect Mini BT da også hædret med en EISA pris som det bedste mobilheadset i Europa, og det i sig selv er jo noget af en hædersbevisning.

Det blev valgt for de samme grunde, som du vil kunne lide det for: Den imponerende gode lyd fra så let et headset, der sidder godt, når du først har valgt de øredutter, der passer bedst i dit øre, og en mikrofon til mobilopkaldene, der filtrerer baggrundsstøj fra.

JBL Reflect Mini BT EISA Award

Læs også: Test: Trådløs og hårdfør - anmeldelse af Jabra Rox Wireless

Samtidig lyder batteritiden på 8 timer per opladning, hvilket nok er rigeligt for de fleste.

Konklusion

JBL Reflect Mini BT er et glimrende headset til både fitness og hverdagslytning, da lyden er god nok til begge, og komfort og pasform er i top til fitness.

Den eneste mangel er velsagtens muligheden for at måle din puls, men hvis du ikke har brug for det, vil du højst sandsynligt være meget tilfreds med JBL Reflect Mini BT.


Find bedste pris og farvevarianter her