Testvinderens billigere lillebror

edbpriser.dk 26-08-2014 09:33

Normalt hedder det GoPro og ikke så meget andet, når talen falder på action kameraer, men flere andre producenter er begyndt at røre på sig, heriblandt Rollei, Garmin og ikke mindst Sony.

For nylig blev Sony HDR-AS100V udråbt til at være det bedste action kamera i en test foretaget af forbrugerbladet Tænk og slog dermed GoPro af tronen.

Læs også: Overraskende vinder af Tænks action kamera test

Imidlertid er Sony HDR-AS100V også næsten lige så dyrt som GoPro med en prislap på godt 2.000 kroner, så derfor er det måske værd at overveje lillebroren Sony HDR-AS20, der har en mere overkommelig pris men stadig byder på Sonys roste kvaliteter.

Sony HDR-AS20 på cykelhjelm
Sony HDR-AS20 på cykelhjelm.

Carl Zeiss Tessar ultra-vidvinkelobjektiv og indbygget SteadyShot

Billedsensoren i Sony HDR-AS20 er på 11,9 MP og dermed kun lidt mindre end storebrors på 13,5.

Hertil kommer et Tessar ultra-vidvinkelobjektiv på 170° uden forvrængning fra Carl Zeiss og indbygget SteadyShot, der giver jævne og stabile optagelser, og som var med til at sikre storebrorens overraskende sejr over GoPro kameraerne i Tænks store test.

Sony HDR-AS20 optager i fuld HD ved 50p - selv ved lav belysning, da kameraet klarer helt ned til 6 lux.

Læs også: Stærkt alternativ til GoPro - anmeldelse af Sony HDR-AS30V

Sony HDR-AS20 på surfbræt
Sony HDR-AS20 på surfbræt.

Sony HDR-AS20 har desuden indbygget stereomikrofon, så du kan få en god lydside til dine actionfyldte eskapader på løjpen, mountain bike-sporet eller i bølgen blå.