"The Godfather Part I & II" nyrestaureret og for første gang på det store lærred!

edbpriser.dk 26-02-42522 04:20

Coppola's rigt teksturerede fortælling om Amerika set gennem øjnene på et forbrydersyndikat bliver anset som de bedste film, der nogensinde er lavet.

Nu kan disse mesterværker opleves nyrestaureret og i digital version for første gang på det store lærred.

"The Godfather" får premiere i 4K den 30. september, 2010.
"The Godfather part II" får premiere i 2K den 7. oktober, 2010.

The Godfather filmene har altid haft et ældet udseende, med et let, blødt og gyldent skær, men trilogien befandt sig i en sørgelig forfatning; beskidt, ridset, knækket og sat sammen med tape og små dele af filmen var endda smidt væk.

Paramount Pictures satte i 2007 en restaurering af trilogien i gang. De bedste eksperter har været med at rense og kalibrere filmene billede for billede, og med assistance fra både Francis Ford Coppola og fotografen Gordon Willis kan filmene atter opleves som ved premieren.

CinemaxX byder i denne sammenhæng på muligheden for at opleve landets første digitale fremvisning i formatet 4K.

The Godfather restaureringsbillede

4K Digital Cinema
Hidtil er en digital fremvisning i Danmark foregået i en 2K opløsning (svarende til 2048 x 1080), men nu kan CinemaxX for første gang vise film i 4K (4096 X 2160) – altså en opløsning, der har fire gange så mange pixels som en 2K projektion.

Hvad er 4K?
’K’ står for kilo altså 1000, men i computerverdenens binære system er ’K’ lig med 2 i tiende potens, altså 1024. I biografverdenens jargon referer 4K til et billede der er 4 x 1024 (altså 4096 pixels i bredden). Dette er en opløsning, der er 4 gange højere end den Full HD opløsning, man oplever på TV.

Hvad betyder dette for biograf-oplevelsen?
For biografgængeren betyder denne højere opløsning både en større skarphed og en større dybde i billederne. Med 4K leveres et levende billede, der er mere realistisk, overbevisende og fængslende, end noget der hidtil er oplevet. Og dette er gældende også selv om publikum sidder meget tæt ved lærredet.

Restaurering
Warner Bros’ Motion Picture Imaging (MPI) har udviklet den digitale teknologi, der gør det muligt ikke alene at lave nye digitale kopier af beskadigede og ældede film negativer, men at genskabe dem til deres originale kvalitet - til at korrigere falmede farver, udviskede motiver og ulden lyd.

Nu pludselig kan de gamle klassikere også leve op til nutidens forøgede krav til billede og lydkvalitet.

En restaurering af en film starter med, at man skaber en digital kopi af filmens originale negativ. Dette er ikke nemt. Nogle negativer er fysisk skadet med ridser og revner - nogle endda samlet med tape og går nemt i stykker under scanningen, hvis man ikke passer gevaldigt på.

Når den digitale kopi er lavet, går MPI straks i gang med at plukke den i småstykker. En gruppe af teknikere arbejder på farve korrektionen en anden på at fjerne skidt og ridser. Og da målet jo er at genskabe filmen som den oprindelig var, går en tredje gruppe i gang med at sikre at alle de rigtige negativer findes, at filmen også er komplet, hvis dette ikke er tilfældet - og det er sjældent - går de i gang med at finde dem.

Borte med Blæsten restaurerings billeder

I tilfældet med "The Godfather" var negativet i en utrolig dårlig stand. Billederne var mørke, udvaskede og manglede fuldstændig detaljer. Selve filmen var beskidt, ridset og revet i stykker.

Efter et års arbejde fremstod filmen i en tilstand, der er helt på linje med da den fik premiere i 1972: rig på farve og kontrast og Francis Ford Coppola skulle efter den første digitale visning have ytret, at filmen ikke har set så godt ud siden 1972, da den første gang blev screenet.

Under restaureringen er der arbejdet med samme opløsning som det originale negativ; typisk 4096 x 3112 pixel, eller som man siger internt i branchen 4K.

4K lyder ikke af meget, hvis man taler om standarder for digitale kamera, men når det drejer sig om levende billeder, er det en storslået bedrift. En enkelt frame i 4K kan fylde 50 MB og med 22/24 billeder i sekundet løber det hurtigt op.

"The Godfather Part I & II" kommer op i alle tre CinemaxX biografer den 30. september og 7. oktober henholdsvis.

Der er god grund til at glæde sig.