Tidlig version af Windows 9 kommer 30. september

edbpriser.dk 14-12-46609 03:16

Mange PC-brugere var stærkt utilfredse med Windows 8, hvor et touch-interface blev trukket ned over hovedet på mange, der ikke mente, at det var nødvendigt til en PC med mus og keyboard.

Flere af problemerne blev løst med Windows 8.1, men mange har alligevel valgt at beholde Windows 7 for at undgå problemerne ved Windows 8. Det er dem, som Microsoft forsøger at fange med Windows 9, som vi måske får at se i en tidlig version allerede 30. september.

Tidlig version først og fremmest til udviklere

Kilder i Microsoft fortæller The Verge, at Microsoft kommer med en tidlig version af Windows 9 til udviklere på et presseevent 30. september eller i starten af oktober.

Læs også: Første billede af start-menuen i Windows 9

Denne tidlige version af Microsofts nye styresystem med kodenavnet Threshold vil give udviklerne mulighed for at kigge på Windows 9’s mini Start Menu, fjernelsen af amulet-menuen og flere andre ændringer.


Amulet-menuen ses ude til højre, og kunne blandt andet bruges til søgning.

Nogle versioner af Threshold indeholder også en version af Cortana, men det er endnu ikke sikkert, om Cortana kommer med i den version, der frigives til udviklere.

Microsoft er også ved at udvikle en separat samlet version af Windows RT og Windows Phone, og vi får måske også informationer om dette ved presseeventet.

Læs også: Få opdateringen til Windows Phone 8.1 før alle andre

Det er altså godt nyt til folk, der ikke blev stillet tilfreds med Windows 8.1. Den næste opgradering ser ikke ud til at ligge langt ude i fremtiden.