Tidligere Apple boss har lavet ny smartphone

edbpriser.dk 25-01-47626 23:40

John Sculley var topdirektør for Apple i 10 år fra 1983-1993, så det var godt nok, inden æblefabrikken lancerede deres iPhone i 2007, men det er alligevel en mand med stor erfaring, der nu træder ind på smartphone markedet med Obi Worldphone.

I første omgang har Obi præsenteret to nye Android smartphones, SF1 og SJ1.5, der i første omgang bliver sat til salg i Asien, Afrika og Mellemøsten.

Læs også: Designet på Microsofts nye Lumia flagskibe afsløret

Visionen er at skabe nogle smukt designede mobiltelefoner til en overkommelig pris, hvor alle kan være med, og de to modeller kommer i handlen fra henholdsvis $199 og $129 - til sammenligning starter iPhone 6 og 6 Plus på $199 og $299.

Obi er sammensat af komponenter fra andre fabrikanter

Designet tager den anden grundlægger af Obi Worldphone sig af, som er Robert Brunner fra Ammunition Design Studio.

Obi Worldphone SF1
Obi Worldphone SF1.

For at holde prisniveauet nede uden at være decideret billige fylder Obi deres smartphones med komponenter fra etablerede producenter, så Qualcomm og MediaTek leverer processorer, Sony laver kameraerne, fra Corning kommer Gorilla Glass og Dolby sørger for lyden.

Dermed håber Obi Worldphone på at kunne tage kampen op mod store aktører som Apple, Samsung og LG, og ved at være et lille firma, satser de to grundlæggere på, at de hurtigere kan lave om på deres smartphones for at følge markedets tendenser, end de store producenter kan.

Obi Worldphone SJ1.5
Obi Worldphone SJ1.5.

Obi går nemlig efter en yngre målgruppe på 25 år og under, der oftere har tendens til at skulle have det nyeste nye.

Læs også: iPhone 6s får 12 MP kamera og større sensor

Så er spørgsmålet bare, om de unge kan lide Obi Worldphone mobilerne, eller om de fortsat vil tørste efter konkurrenternes.


Kilde: Engadget