TomTom relancerer deres app til Android

edbpriser.dk 10-03-2015 10:51

TomTom har netop frigivet den nye version af TomTom GO Mobile, som er gratis at hente og gratis at bruge, så længe dine behov ikke overstiger 75 kilometers navigation per måned.

Det er naturligvis også muligt at opgradere, så du kan bruge TomTom GO Mobile uden kilometer-begrænsninger, og i så fald koster 1 år 159 kroner, mens du får 3 år for 349 kroner.

Læs også: Billige 4G mobiler fra Sony og Motorola

Hvis du allerede er betalende kunde hos TomToms tidligere navigations-app, kan du få de 3 års ubegrænset navigation for 6 kroner.

Samme oplevelse som TomToms GO GPS'er

TomTom GO Mobile applikationen har samme brugerflade som TomToms dedikerede GPS'er, så du får kort, der fungerer offline, og TomTom Traffic, der styrer dig uden om køer og advarer dig om fotofælder.

TomTom GO Mobile app

TomTom GO Mobile har kort over hele verden (111 lande), så den kan også bruges på rejsen, men her er de 75 km nok hurtigt opbrugt, og man kan ikke spare sammen, da kilometerne bliver nulstillet hver den første i måneden.

Android smartphone systemkrav

For at kunne bruge TomTom GO Mobile skal du have en smartphone med Android 4.0.3 eller nyere, en Gmail-konto og en skærmopløsning på din mobil på mindst 800 x 480 pixels.

Læs også: Tag på skattejagt med din GPS

Du kan finde de billigste mobiler, der lever op til de krav her .

Og du kan finde TomTom GO Mobile appen i Google Play butikken her.