Tre lækre Logitech tastaturer til din nye iPad

edbpriser.dk 28-10-2014 11:31

Logitechs tastaturer har længe været nogle af de mest populære tilbehørsprodukter til iPad her på EDBpriser, og med de tre nye familiemedlemmer er der ingen grund til, at det skulle ændre sig.

Logitech Keys-To-Go til alle iPad modeller

Logitech Keys-To-Go tastatur

Logitech Keys-To-Go er et smart lille transportabelt tastatur til alle eksisterende iPad modeller, som med sin lille størrelse - 242 x 137 x 6 mm - og en vægt på bare 180 gram er let at have med sig overalt.

Trods den slanke profil er Logitech Keys-To-Go stadig et mekanisk tastatur, hvilket giver en god skriveoplevelse, og beklædningen er resistent overfor både krummer og vand, så det kan bare tørres af, hvis uheldet er ude.

Logitech Keys-To-Go klarer både vand og krummer

Batteritiden er også god og er opgivet til 3 måneder på en enkelt opladning.

Læs også: Smart tastatur klarer både computer, tablet og smartphone - og endda på samme tid

Logitech Keys-To-Go forbinder trådløst via Bluetooth til alle generationer af iPad og iPad mini, og det kommer i tre forskellige farver - sort, rød og turkis.

Prisen er sat til 599 kroner, og Keys-To-Go og de to andre Logitech tastaturer ventes at være tilgængelige i Danmark i slutningen af november.

Logitech Type+ til iPad Air 2

Logitech Type+ stående og liggende

Logitech Type+ er ligesom Logitech Ultrathin herunder skabt til den spritnye iPad Air 2, der som bekendt er endnu tyndere end sin forgænger og derfor kræver nyt tilbehør, hvis den skal sættes fysisk sammen med et cover og et tastatur.

Logitech Type+ er et beskyttelsesetui med tastatur, der er tyndt og let, og som beskytter din iPad i de fleste situationer.

iPad Air 2 forbinder automatisk til Logitech Type+ via Bluetooth, og Type+ er så fikst indrettet, at det tænder for tastaturet, når iPad'en er placeret oprejst i skriveposition, og slukker det igen, hvis man lægger sin iPad fladt ned.

Logitech Type+

Layoutet af Logitech Type+ er designet til at komme så tæt på et computer tastatur som muligt.

Man vil kunne vælge mellem at få Logitech Type+ i sort eller rød, og den vejledende pris lyder på 849 kroner.

Logitech Ultrathin opdateret til iPad Air 2

Logitech Ultrathin til iPad Air 2

Logitech Ultrathin er et af de mest udbredte iPad beskyttelsescovere med tastatur, og til november kommer den logiske opdatering til iPad Air 2 så.

Logitech kalder selv deres Ultrathin cover for din iPads bedre halvdel, fordi det er skabt så perfekt til iPad Air 2 i aluminium og fastgøres så nemt med magnetiske klips.

Når du skal bruge tastaturet på Logitech Ultrathin coveret, fastsætter du din iPad Air 2 i den lille rille bag tastaturet, der ved hjælp af magnetisme igen kan vippes til den position, du ønsker.

Logitech Ultrathin til iPad Air 2

Logitech Ultrathin kan indstilles til automatisk at aktivere din iPad, når du åbner coveret, og sætte den i dvale igen, når du lukker.

Logitech Ultrathin til iPad Air 2 kommer i grå og sølv til 849 kroner.

Læs også: Kan man drive en bærbar med energien fra taste-arbejdet?

Alle tre Logitech tastaturer vil som nævnt være tilgængelige på det danske marked i slutningen af november - lige i tide til julehandlen.