Undgå nysgerrige blikke

edbpriser.dk 27-06-48693 16:30

Er du træt af, at folk kigger dig over skulderen? Og vil du gerne mindske risikoen for at blive hacket? Så kan HP's nye Sure View-teknologi sørge for, at andre ikke kan kigge med på din skærm.

HP sender snart verdens første PC'er med integrerede sikkerhedsfiltre i skærmen ud i butikkerne.

HP Sure View er i første omgang en ny valgmulighed til HP EliteBook 1040 og HP EliteBook 840, hvor man med blot et enkelt tryk på en knap kan beskytte sig imod visuel hacking.

Læs også: Forbrugerne knuselsker denne computer: 2-i-1-maskinen viser vejen frem

"Flere og flere arbejder udenfor kontorets fire vægge, f.eks. i toget og andre offentlige steder, hvilket gør os sårbare overfor visuel hacking, hvor hackere samler oplysninger ved at lure på ens skærm”, siger Benoit Bonnafy, Vice President for Business Personal Systems EMEA hos HP Inc., og fortsætter:

"Tilføjelsen af HP Sure View til vores sikkerhedsløsninger for Elite-notebooks giver vores kunder ro i sindet og friheden til at arbejde hvor som helst, når som helst - og uden at de behøver frygte for at blive hacket.”

HP Sure View

HP Sure View, der er udviklet med 3M-teknologien til beskyttelse af personlige oplysninger, betyder, at du ikke behøver have ekstra tilbehør med dig for at beskytte dine følsomme data og oplysninger.

Du skal blot trykke på tasten F2 for øjeblikkeligt at sætte PC'en i privatlivstilstand. Dermed reduceres op til 95 % af det synlige lys, når man ser på skærmen fra siden. Det gør det vanskeligt for andre at se oplysningerne på skærmen.

HP Sure View hjælper brugerne med at arbejde mere trygt i offentlige rum, uden at de behøver frygte, at data på deres skærme afsløres for andre.

Læs også: Nyt nethandelsmærke giver europæisk sikkerhed

Når denne teknologi integreres direkte i enheden, kan den hjælpe virksomhederne med at overholde de lovgivningsmæssige krav, som især virksomheder i sundhedsvæsenet samt den offentlige og økonomiske sektor er underlagt.

Priser og tilgængelighed

HP Sure View til HP EliteBook 840 er tilgængelig på det danske marked nu.

HP Sure View til EliteBook 1040 vil være tilgængelig på det danske marked fra oktober 2016.

Vejledende pris for HP EliteBook 840 med HP Sure View er 11.000,- eksklusive moms.