Utrolig tyndt og rammeløst 4K TV

edbpriser.dk 26-08-47442 22:46

Med priser på mellem 20.000 og 44.000 kroner kommer Sonys imponerende tynde 4K TV, X900C og X910C, ikke til at være blandt markedets billigste UHD fladskærme, men til gengæld overgår de så de fleste af konkurrenterne, når det kommer til at leve op til betegnelsen flad-skærm.

Sony X900C og X910C måler blot 5 mm i toppen af skærmen, hvilket giver TV'et en uhyggelig skarp profil, og som højst sandsynligt er tyndere end din mobiltelefon.

Læs også: LG OLED TV på under 1 mm

Længere nede buler elektronikken godt nok ud, men det er stadig en rigtig flot fladskærm, som Sony præsenterede på CES messen tidligere i år.

Sony X900C er kun 5 mm tykt i toppen
Sony X900C er kun 5 mm tykt i toppen.

Den meget tynde ramme omkring billedet på skærmen hjælper kun med til at få mundvandet til at løbe...

Flot billede til at matche profilen

En tynd profil er dog ikke meget værd, hvis billedet på skærmen ikke kan leve op til TV'ets ydre, og her må vi naturligvis vente på en grundig test.

Indtrykkene på CES fra diverse medier var dog meget positive, hvor især sortniveau, farver og kontrast blev fremhævet af blandt andre The Verge.

Sony X900C 4K TV med Android TV

Sony har desuden installeret Googles Smart-TV platform, Android TV, i de nye fladskærme komplet med Google Cast til streamingen og stemmestyring i fjernbetjeningen.

Priser og tilgængelighed

Sony X900C og X910C kommer på markedet i løbet af de næste par måneder til følgende cirka-priser:

Sony X900C kommer i 55 tommer til 20.000 kroner og en 65 tommer model til 32.000 kroner.

Sony X910C måler 75 tommer og bliver sat til salg for 44.000 kroner.

Læs også: Sharps 4K fladskærme med Android TV på vej