Vellykket gotisk thriller klar til hjemmebiografen

edbpriser.dk 03-10-2012 09:43

Den klassiske gyserforfatter, Edgar Allan Poes makabre og uhyggelige historier bliver pludselig meget, meget virkelige og dødsensfarlige i denne isnende stilfulde og gotiske thriller med John Cusack i hovedrollen som den berygtede forfatter...

Det er dine mord - men hvem er morderen?

Forfatteren Edgar Allan Poe bliver suget ind i en makaber mordsag i 1800-tallets Baltimore. En kvinde og hendes datter findes brutalt myrdet, og fremgangsmåden er hentet direkte fra et af Poes allermest uhyggelige og mørke værker. Og med ét er forfatteren selv hovedmistænkt. Men da de groteske mord fortsætter, må Poe selv finde gerningsmanden til sine ’egne’ blodigste mord - inden morderen finder ham!

Et dødelig spil om liv og meget voldsom død går i gang og det bliver kun værre, da Poes elskede, Emily (Alice Eve), er udset som det næste offer.

Legendariske Edgar Allen Poes allermørkeste sider er bragt til live - og til døde - af instruktøren bag kultfilmen "V for Vendetta" i en mørk og makaber mellemting mellem "Seven" og "Sherlock Holmes". Sluk lyset. Og gys!
 
James McTeigue (Instruktør) har tidligere instrueret bl.a. "V for Vendetta" (2005), "Ninja Assassin" (2009) og er netop ved at lægge sidste hånd på thrilleren "Message from the King" (2012).
 
John Cusack (Edgar Allan Poe) har tidligere spillet med i film som "Runaway Jury" (2003), "The Ice Harvest" (2005), "The Contract" (2006), "War, Inc" (2008), "2012" (2009), "Hot Tub Time Machine" (2010), "Shanghai" (2010) og "The Factory" (2011).

"The Raven" udgives på DVD og Blu-ray d. 9. oktober 2012, og her på DVDpriser & Co. afholder vi en konkurrence, hvor du kan vinde filmen.